Uge 9 - Del 2 - Weekend fuld af forandring

Efter en hyggelig dag på den lille skole, hvor jeg syntes at jeg er ved at falde godt til. Inspektørerne spurgte mig endda om jeg ville overveje at komme forbi ham mandagen efter for at holde Poya dag. Det sagde at jeg at det ville jeg da overveje, og de spurgte om jeg ikke også skulle spørge Banthe om lov da det var ham der ligesom var ansvarlig for mig. Jeg forstod ikke helt hvorfor jeg skulle have lov, men de forklarede at der jo altid kan ske uforudsete ting og han fungere vel, sammen med Kamilla, som en form for værge når jeg er der.

Senere på fredagen kom Banthe forbi, der skulle laves en masse ændringer på drengehjemmet.

Som så mange gange før så sker der noget når Banthe kommer. Vi sad og snakkede om fremtiden og at jeg følte at jeg ikke gjorde nogen forskel der hvor jeg var. Vi havde snakket om dette løst over telefonen, og jeg havde flere gange nævnt det overfor Kamilla. Han forslog at jeg kom til Matara og bosatte mig på templet i Weherahena for derfra at undervise IT på pigehjemmet. Det lød som et projekt jeg meget gerne ville være med til at starte og få til at køre, så jeg sagde at jeg var frisk. Han bedte mig være klar mandag over middag og det passede mig fint for så havde jeg lige nogle dage at pakke og sådan i.

Det var godt nok noget at en omvæltning oppe i mit hoved, jeg havde svært ved at forstå at det skete så hurtigt, men på den anden side var det jo præcis det jeg søgte og var rigtig glad for at komme ”videre” så jeg ikke følte at min tid blev spildt. Selvfølgelig er min tid aldrig helt spildt, og Kamilla snakkede ofte om at det jo også sætter et indtryk i børnene at jeg har været der, det kan bare ikke måles eller ses.

Den weekend prøvede jeg at nyde min sidste tid, i den omgang, i Hambantota området. Jeg tog ind til byen lørdag for at tage lidt billeder og få nydt det varme vejr lidt. I min søgen efter wifi kom jeg i snak med en tuk-fører, som snakkede rigtig fint og velformuleret engelsk. Vi fik en god lang snak om politikken i landet og hvad mans holdninger var til fremtiden, han virkede uddannet og det var rart at få snakket om Sri Lanka på en anden måde end jeg ellers havde. Efter næsten en times snak fik han guided over til et hotel som lå ud til havnen som havde wifi, desværre havde de virkelig dårlig karry.

Søndagen brugte jeg det meste af formiddagen på at tag billeder af og omkring hjemmet., kunne godt mærke, da jeg gik rundt, at jeg ville savne stedet. Men det var nu aldrig blevet det samme efter drengene var taget afsted og jeg var ikke i tvivl om at det var det rigtige valg jeg havde truffet om at tage til Matara.

Til frokost kom der en ældre herre med en taske, vi sad og spiste så han satte sig og deltog. Nimar vidste umiddelbart ikke hvem det var, men det viste sig at være den nye forstandet. Han var tidligere inspektør og lærer, det var typisk sådanne folk Banthe ville have så de for det første var vant til børn og så de evt. kunne hjælpe med lektier og lign..

Efter frokosten ringede Banthe til Nimar som rakte mig telefonen, han ville høre om jeg ikke ville med allerede den dag i stedet for dagen efter. Jeg havde ikke rigtig noget at bruge en ekstra dag i Hambantota så takkede ja.

Så fik jeg ellers travlt med at rydde op og gøre rent på mit værelse og badeværelse. I mellemtiden kom Banthe for at sætte to mænd i gang med de forbedringer og ændringer der skulle laves. Der skulle sættes noget hegn op for at opdele der hvor de sov og spiste fra resten af området og der skulle ordnes noget strøm og andre småting.

Det hele gik lige pludselig endnu hurtigere end jeg havde regnet med. Jeg fik dog hoppet over forbi den store sten, der stod ved et af templerne, for lige at tage nogle billeder ud over landskabet.

Mens Banthe gik rundt med de to mænd i hælene for at vise hvad de skulle gøre, kom Kumara forbi med bussen som havde været til syn. Jeg var glad for at han kom så jeg i det mindste fik sagt ordentligt farvel til ham. Jeg havde jo hverken snakket med den ene eller den anden skole, så følte lidt at jeg bare tog afsted uden at give den mindste lyd fra mig. Men Banthe sagde at han ville informere dem og jeg tænkte at jeg jo kunne besøge dem en dag i den nære fremtid. Kumara fortalte om at han havde været på hospitalet om onsdagen fordi hans dreng skal opereres for brok. Det pudsige var at efter operationen, som gik fint, kom hans kone ind på samme hospital og skulle føde. Så han havde haft en spændende og livlig dag, som han selv sagde, var han netop stoppet med at græde, fordi han var nervøs for sin søn, og så kunne han starte igen da hans tredje søn kom til verden. Han er et godt menneske og jeg er ked af, at jeg ikke kom til at bruge mere tid sammen med ham.

Da jeg havde fået pakket færdig og Banthe havde fået instrueret mændene i hvad der skulle gøres, satte vi ind i bilen og kørte afsted. Med var også en anden munk som var ansvarlig for et område vi skulle besøge dagen efter. Da vi sag i bilen og kørte indad i landet, gik det op for mig hvad han mente da de snakkede om det møde de skulle til dagen efter. Jeg spurgte indtil hvornår vi regnede med at ankomme til Matara og Banthe svarede at det nok blev lidt over middag dagen efter. Så blev jeg jo nysgerrig på om hvor vi skulle sove og sådan for jeg havde forstået det som at vi skulle køre direkte. Banthe forklarede at vi skulle sove i hans forældres hus, et nyere opført hus som skulle være rimelig stort.

Efter en længere køretur igennem små landsbyer og af krogede veje med palmer ind over vejen, og nogle meget gamle veje, kom vi frem til huset, eller vil nærmere kalde det et mindre palads, det var et meget stort hus. Omringet af palmeskov og en stor indkørsel med gadelamper. Da det nu var deres private ejendom ville jeg ikke tage for mange billeder da jeg lidt følte at det var underligt, men fik da knipset lidt hist og pist for at kunne huske stedet.

Dagen før havde de holdt en form for messe for at mindes og ære forældrene, så alle Banthes søskende var i huset da vi kom. Messen havde fortsat hele natten og nogle af dem havde ikke sovet overhoved, så de hang lidt og så søvnige ud nogle af dem. Det var rigtig hyggeligt med et så stort hus fyldt med mennesker, unge som gamle, alle sammen enten i familie med eller venner til Banthe.

Efter et lækkert måltid hvor jeg, for første gang i sri lanka, fik pølser som smagte virkelig godt. Begyndte det at regne så småt og vi satte os ind i den store stuen, hvor alteret som var blevet brugt til messen også stod. Der sad vi og småsludrede lidt om alt og intet, fik snakket med hans bror som har en butik i Colombo hvor de sælger IT og IT ydelser. De havde umiddelbart ikke brug for hjælp til noget, havde ellers sagt at de bare skulle sige til, så måske hopper jeg forbi butikken en dag.

Jeg satte mig ud for at se og høre regnen ude foran huset på den store terrasse, Banthe fulgte efter og satte sig ved siden af mig. Vi fik en lang snak om kulturen i Sri Lanka, Buddhisme, om det at blive og være munk. Jeg kom meget tættere ind på Banthe den aften og lærte hans person og holdninger til nogle ting som jeg sætter pris på. Det er sjovt at tænke på min situation den aften, sad omringet af jungle, i et kæmpe hus, i silende regn og snakkede med en munk om kultur og religion. Det var frigørende og som jeg har oplevet mange stedet i Sri Lanka, kærligt på anden måde.

Uge 9 - Del 1 - Skole og Bryllup

Det var nogle gode dage i skole. Både den lille hvor vi mødtes mandag efter skole med de ældste af eleverne og legede. Der troppede alligevel 19 op så vi lavede tre hold, jeg, Arjanta (engelsklæreren) og inspektøren havde et hold hver. Vi lavede ordlege hvor man viskede et ord eller kort sætning til en person som så skulle sige det videre og så kom det tilbage i en ring, de var rimelig gode og mit hold vandt selvfølgelig :P

På den større skole var engelsklæreren syg om tirsdagen så jeg måtte undervise to klasser alene. Det gik rigtig godt, gentog en øvelse med en 5. klasse som vi havde lavet ugen før, de kunne huske meget af det vi havde prøvet sidst og jeg følte rent faktisk at de lærte noget da de kunne svare og reagere på de ting vi lavede. Havde også en 10. klasse hvor specielt pigerne var godt med og vi fik snakket om hvad de kunne lide og ikke kunne lide, såsom cricket og dans, det var dog list svært da drengene er meget dårligere end pigerne, så det blev lidt opdelt med hvad jeg kunne spørge drengene om kontra pigerne. Da jeg kom hjem den tirsdag var jeg helt ”høj” af det jeg havde oplevet med at føle at jeg rent faktisk havde lært dem noget den dag.

Om torsdagen var jeg blevet inviteret med til bryllup, en af skolelærerne fra den større skole havde indviteret alle lærerne med så vi skulle følges derud. Jeg havde først fået afvide at vi blev kørt i en minibus eller ligene, men om morgenen blev det ændret til at vi skulle med den offentlige bus. Engelsklæreren kunne ikke komme med, fordi hendes bedstemor var død et par uger forinden og i respekt for sine forældre måtte hun ikke more sig eller ligene. Dette resulterede så i at hun skulle sørge for skolen mens alle andre tog afsted, og da jeg som den sidste tog afsted havde hun sat alle klasserne til at lave noget fælles på hver enkelt klasses tavle, det fungerede fint og hatten af for at hun kunne styre det. Jeg blev dog efterladt da ingen havde fortalt mig hvornår bussen kørte og jeg havde forstået at vi alle skulle følges ad, så da jeg først så bussen komme var det for sent til at jeg kunne nå det. Heldigvis var der en som kunne tage mig med på hans motorcykel, dette resulterede dog i at jeg skulle have hjelm på og jeg havde, i dagen anledning, sat hår så det var jo ikke super optimalt. Men sikkerhed først og det var jo fint nok at jeg overhoved havde muligheden for både at blive kørt og at han havde en ekstra hjelm.

Der var da også delte meninger om min frisure, men bruden kunne lide det så det var jo fint, men it-læreren kommenterede at hun fortrak det som det var uden voks.

Det var en dejlig dag at holde bryllup, solen stod fint på himmelen og der var en god hyggelig og afslappende stemning. Vi satte os udenfor til at starte med, fik en velkomstdrink og brudeparret kom over for at sige hej. Bruden var rigtig fin, det var flot at se en brud ikke kun iført de klassiske hvide toner som vi kender dem, men hendes kjole var farvestrålende og hun havde en flot frisure med gul-ting i håret.

Efter lidt hyggen ude i ”haven”, blev vi bedt om at gå til bords, dette gjorde de ved at gå rundt med to glas vand på et fad. En af lærerne fortalte at man så skulle røre ved fadet for at vise at man er klar og sådan, en meget hyggelig måde at gøre det på. Det var nevøen som gik rundt med fadet, han var ofte ovre og ville småsnakke med mig, han var meget venlig og det var også ham som der bød mig velkommen da vi ankom. Han havde en meget stærk klassisk ”indisk” accent.

Maden var rigtig fin, og der var selvfølgelig mulighed for at vaske hænder før man tog sin tallerken. Jeg kunne ikke se noget bestik så jeg tænkte at jeg jo måtte sprænge ud i det og tage det som det kom. Der var heldigvis skilte på al maden, også på engelsk. Jeg fik smidt noget mad på tallerkenen og fik udleveret et stykke bryllupskage, deres kage er den samme alle stedet som jeg forstod det, der findes simpelthen en kage specielt til det.

Fik sat mig med de andre og de var søde til at spise langsomt da jeg ikke ligefrem var 100 meter mester i at spise med fingrene, og det blev lidt ”sjovere” da en af gæsterne begyndte at tage billeder af mig mens jeg spiste. Syntes det var lige i overkanten, men kunne ikke gøre så meget andet end at spise videre så godt jeg kunne.

Efter spisningen blev der holdt taler til parret. Det var mere fast hvem der skule tale, og det var mere råd til livet end taler om parret, indimellem fremførte en af de ældre en lille kærlighedsvise, det var meget sødt og en fin måde at skifte taler på. Jeg blev også nævnt i en af talerne, fik jeg afvide, den stiveste af onklerne snakkede om at det var fantastisk at Niluka havde venner overalt, selv fra andre steder i verdenen.

Mens vi sad og lyttede på talerne spurgte en af lærerne om jeg ikke ville tale til parret, jeg måtte lige synke en gang o prøve at finde en god pæn måde at sige nej på. Hun smågrinte lidt og 10 sekunder efter sagde hun, at det altså bare var en joke, he pyha.

I Sri Lanka bor hele familien typisk sammen under et tag, og når man bliver gift skifter man så at sige familie. Efter talerne satte parret sig ude foran hvor hver af deres forældre så gik på knæ for dem og de for deres forældre, dette gjorde de fleste familiemedlemmer så efterfølgende og det var så det ”sidste” farvel og et symbol på at bruden bliver givet videre til den anden familie, sådan forstod jeg det i hvert fald. Der var mange tåre, det lignede at de fleste kom fra brudens familie, det giver også mening hvis det dem hun skal ”forlade”.

Jeg fik spurgt mig frem til at jeg blot skulle give hånd til dem begge og ønske held og lykke, så jeg gik over i køen og da det blev min tur ville jeg give hånd til Niluka først, da det var hende jeg kendte og hun stod tættest, men gommen rakte sin hånd ind foran hendes og var meget ivrig for at fortælle at han var glad for at jeg var kommet til deres bryllup. Det var lidt sødt at han var så ivrig og det var nok noget status eller ligene men syntes nu at det var lidt anmassende overfor hans nye kone. Men hun trak ikke en mine så det gjorde jeg heller ikke.

Da parret var kørt vendte vi næsen hjemad, inspektøren spurgte om jeg ikke kunne tage bussen da det var nemmere hvis han kørte bag på motorcyklen hjem da de skulle samme vej og sådan. Det var selvfølgelig helt i orden og det var også hyggeligt at følges ud til og tage bussen sammen med alle de andre lærer. Den unge lærer, som er på alder med mig, insisterede på at betale min busbillet. Han var rigtig flink.