Det var nogle gode dage i skole. Både den lille hvor vi
mødtes mandag efter skole med de ældste af eleverne og legede. Der troppede
alligevel 19 op så vi lavede tre hold, jeg, Arjanta (engelsklæreren) og
inspektøren havde et hold hver. Vi lavede ordlege hvor man viskede et ord eller
kort sætning til en person som så skulle sige det videre og så kom det tilbage
i en ring, de var rimelig gode og mit hold vandt selvfølgelig :P
På den større skole var engelsklæreren syg om tirsdagen så
jeg måtte undervise to klasser alene. Det gik rigtig godt, gentog en øvelse med
en 5. klasse som vi havde lavet ugen før, de kunne huske meget af det vi havde
prøvet sidst og jeg følte rent faktisk at de lærte noget da de kunne svare og
reagere på de ting vi lavede. Havde også en 10. klasse hvor specielt pigerne
var godt med og vi fik snakket om hvad de kunne lide og ikke kunne lide, såsom
cricket og dans, det var dog list svært da drengene er meget dårligere end
pigerne, så det blev lidt opdelt med hvad jeg kunne spørge drengene om kontra
pigerne. Da jeg kom hjem den tirsdag var jeg helt ”høj” af det jeg havde
oplevet med at føle at jeg rent faktisk havde lært dem noget den dag.
Om torsdagen var jeg blevet inviteret med til bryllup, en af
skolelærerne fra den større skole havde indviteret alle lærerne med så vi
skulle følges derud. Jeg havde først fået afvide at vi blev kørt i en minibus
eller ligene, men om morgenen blev det ændret til at vi skulle med den
offentlige bus. Engelsklæreren kunne ikke komme med, fordi hendes bedstemor var
død et par uger forinden og i respekt for sine forældre måtte hun ikke more sig
eller ligene. Dette resulterede så i at hun skulle sørge for skolen mens alle
andre tog afsted, og da jeg som den sidste tog afsted havde hun sat alle
klasserne til at lave noget fælles på hver enkelt klasses tavle, det fungerede
fint og hatten af for at hun kunne styre det. Jeg blev dog efterladt da ingen
havde fortalt mig hvornår bussen kørte og jeg havde forstået at vi alle skulle
følges ad, så da jeg først så bussen komme var det for sent til at jeg kunne nå
det. Heldigvis var der en som kunne tage mig med på hans motorcykel, dette
resulterede dog i at jeg skulle have hjelm på og jeg havde, i dagen anledning,
sat hår så det var jo ikke super optimalt. Men sikkerhed først og det var jo
fint nok at jeg overhoved havde muligheden for både at blive kørt og at han
havde en ekstra hjelm.
Der var da også delte meninger om min frisure, men bruden
kunne lide det så det var jo fint, men it-læreren kommenterede at hun fortrak
det som det var uden voks.
Det var en dejlig dag at holde bryllup, solen stod fint på
himmelen og der var en god hyggelig og afslappende stemning. Vi satte os
udenfor til at starte med, fik en velkomstdrink og brudeparret kom over for at
sige hej. Bruden var rigtig fin, det var flot at se en brud ikke kun iført de
klassiske hvide toner som vi kender dem, men hendes kjole var farvestrålende og
hun havde en flot frisure med gul-ting i håret.
Efter lidt hyggen ude i ”haven”, blev vi bedt om at gå til
bords, dette gjorde de ved at gå rundt med to glas vand på et fad. En af
lærerne fortalte at man så skulle røre ved fadet for at vise at man er klar og
sådan, en meget hyggelig måde at gøre det på. Det var nevøen som gik rundt med
fadet, han var ofte ovre og ville småsnakke med mig, han var meget venlig og
det var også ham som der bød mig velkommen da vi ankom. Han havde en meget
stærk klassisk ”indisk” accent.
Maden var rigtig fin, og der var selvfølgelig mulighed for at
vaske hænder før man tog sin tallerken. Jeg kunne ikke se noget bestik så jeg
tænkte at jeg jo måtte sprænge ud i det og tage det som det kom. Der var
heldigvis skilte på al maden, også på engelsk. Jeg fik smidt noget mad på
tallerkenen og fik udleveret et stykke bryllupskage, deres kage er den samme
alle stedet som jeg forstod det, der findes simpelthen en kage specielt til
det.
Fik sat mig med de andre og de var søde til at spise langsomt
da jeg ikke ligefrem var 100 meter mester i at spise med fingrene, og det blev
lidt ”sjovere” da en af gæsterne begyndte at tage billeder af mig mens jeg
spiste. Syntes det var lige i overkanten, men kunne ikke gøre så meget andet
end at spise videre så godt jeg kunne.
Efter spisningen blev der holdt taler til parret. Det var
mere fast hvem der skule tale, og det var mere råd til livet end taler om
parret, indimellem fremførte en af de ældre en lille kærlighedsvise, det var
meget sødt og en fin måde at skifte taler på. Jeg blev også nævnt i en af
talerne, fik jeg afvide, den stiveste af onklerne snakkede om at det var
fantastisk at Niluka havde venner overalt, selv fra andre steder i verdenen.
Mens vi sad og lyttede på talerne spurgte en af lærerne om
jeg ikke ville tale til parret, jeg måtte lige synke en gang o prøve at finde
en god pæn måde at sige nej på. Hun smågrinte lidt og 10 sekunder efter sagde
hun, at det altså bare var en joke, he pyha.
I Sri Lanka bor hele familien typisk sammen under et tag, og
når man bliver gift skifter man så at sige familie. Efter talerne satte parret
sig ude foran hvor hver af deres forældre så gik på knæ for dem og de for deres
forældre, dette gjorde de fleste familiemedlemmer så efterfølgende og det var
så det ”sidste” farvel og et symbol på at bruden bliver givet videre til den
anden familie, sådan forstod jeg det i hvert fald. Der var mange tåre, det
lignede at de fleste kom fra brudens familie, det giver også mening hvis det
dem hun skal ”forlade”.
Jeg fik spurgt mig frem til at jeg blot skulle give hånd til
dem begge og ønske held og lykke, så jeg gik over i køen og da det blev min tur
ville jeg give hånd til Niluka først, da det var hende jeg kendte og hun stod
tættest, men gommen rakte sin hånd ind foran hendes og var meget ivrig for at
fortælle at han var glad for at jeg var kommet til deres bryllup. Det var lidt
sødt at han var så ivrig og det var nok noget status eller ligene men syntes nu
at det var lidt anmassende overfor hans nye kone. Men hun trak ikke en mine så
det gjorde jeg heller ikke.
Da parret var kørt vendte vi næsen hjemad, inspektøren
spurgte om jeg ikke kunne tage bussen da det var nemmere hvis han kørte bag på
motorcyklen hjem da de skulle samme vej og sådan. Det var selvfølgelig helt i
orden og det var også hyggeligt at følges ud til og tage bussen sammen med alle
de andre lærer. Den unge lærer, som er på alder med mig, insisterede på at
betale min busbillet. Han var rigtig flink.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar