Efter en hyggelig dag på den lille skole, hvor jeg syntes at
jeg er ved at falde godt til. Inspektørerne spurgte mig endda om jeg ville
overveje at komme forbi ham mandagen efter for at holde Poya dag. Det sagde at
jeg at det ville jeg da overveje, og de spurgte om jeg ikke også skulle spørge
Banthe om lov da det var ham der ligesom var ansvarlig for mig. Jeg forstod
ikke helt hvorfor jeg skulle have lov, men de forklarede at der jo altid kan
ske uforudsete ting og han fungere vel, sammen med Kamilla, som en form for
værge når jeg er der.
Senere på fredagen kom Banthe forbi, der skulle laves en
masse ændringer på drengehjemmet.
Som så mange gange før så sker der noget når Banthe kommer.
Vi sad og snakkede om fremtiden og at jeg følte at jeg ikke gjorde nogen
forskel der hvor jeg var. Vi havde snakket om dette løst over telefonen, og jeg
havde flere gange nævnt det overfor Kamilla. Han forslog at jeg kom til Matara
og bosatte mig på templet i Weherahena for derfra at undervise IT på
pigehjemmet. Det lød som et projekt jeg meget gerne ville være med til at
starte og få til at køre, så jeg sagde at jeg var frisk. Han bedte mig være
klar mandag over middag og det passede mig fint for så havde jeg lige nogle
dage at pakke og sådan i.
Det var godt nok noget at en omvæltning oppe i mit hoved, jeg
havde svært ved at forstå at det skete så hurtigt, men på den anden side var
det jo præcis det jeg søgte og var rigtig glad for at komme ”videre” så jeg
ikke følte at min tid blev spildt. Selvfølgelig er min tid aldrig helt spildt,
og Kamilla snakkede ofte om at det jo også sætter et indtryk i børnene at jeg
har været der, det kan bare ikke måles eller ses.
Den weekend prøvede jeg at nyde min sidste tid, i den omgang,
i Hambantota området. Jeg tog ind til byen lørdag for at tage lidt billeder og
få nydt det varme vejr lidt. I min søgen efter wifi kom jeg i snak med en
tuk-fører, som snakkede rigtig fint og velformuleret engelsk. Vi fik en god
lang snak om politikken i landet og hvad mans holdninger var til fremtiden, han
virkede uddannet og det var rart at få snakket om Sri Lanka på en anden måde
end jeg ellers havde. Efter næsten en times snak fik han guided over til et
hotel som lå ud til havnen som havde wifi, desværre havde de virkelig dårlig
karry.
Søndagen brugte jeg det meste af formiddagen på at tag billeder
af og omkring hjemmet., kunne godt mærke, da jeg gik rundt, at jeg ville savne
stedet. Men det var nu aldrig blevet det samme efter drengene var taget afsted
og jeg var ikke i tvivl om at det var det rigtige valg jeg havde truffet om at
tage til Matara.
Til frokost kom der en ældre herre med en taske, vi sad og
spiste så han satte sig og deltog. Nimar vidste umiddelbart ikke hvem det var,
men det viste sig at være den nye forstandet. Han var tidligere inspektør og
lærer, det var typisk sådanne folk Banthe ville have så de for det første var
vant til børn og så de evt. kunne hjælpe med lektier og lign..
Efter frokosten ringede Banthe til Nimar som rakte mig
telefonen, han ville høre om jeg ikke ville med allerede den dag i stedet for
dagen efter. Jeg havde ikke rigtig noget at bruge en ekstra dag i Hambantota så
takkede ja.
Så fik jeg ellers travlt med at rydde op og gøre rent på mit værelse
og badeværelse. I mellemtiden kom Banthe for at sætte to mænd i gang med de
forbedringer og ændringer der skulle laves. Der skulle sættes noget hegn op for
at opdele der hvor de sov og spiste fra resten af området og der skulle ordnes
noget strøm og andre småting.
Det hele gik lige pludselig endnu hurtigere end jeg havde
regnet med. Jeg fik dog hoppet over forbi den store sten, der stod ved et af
templerne, for lige at tage nogle billeder ud over landskabet.
Mens Banthe gik rundt med de to mænd i hælene for at vise
hvad de skulle gøre, kom Kumara forbi med bussen som havde været til syn. Jeg
var glad for at han kom så jeg i det mindste fik sagt ordentligt farvel til
ham. Jeg havde jo hverken snakket med den ene eller den anden skole, så følte
lidt at jeg bare tog afsted uden at give den mindste lyd fra mig. Men Banthe
sagde at han ville informere dem og jeg tænkte at jeg jo kunne besøge dem en
dag i den nære fremtid. Kumara fortalte om at han havde været på hospitalet om
onsdagen fordi hans dreng skal opereres for brok. Det pudsige var at efter
operationen, som gik fint, kom hans kone ind på samme hospital og skulle føde.
Så han havde haft en spændende og livlig dag, som han selv sagde, var han netop
stoppet med at græde, fordi han var nervøs for sin søn, og så kunne han starte
igen da hans tredje søn kom til verden. Han er et godt menneske og jeg er ked
af, at jeg ikke kom til at bruge mere tid sammen med ham.
Da jeg havde fået pakket færdig og Banthe havde fået
instrueret mændene i hvad der skulle gøres, satte vi ind i bilen og kørte
afsted. Med var også en anden munk som var ansvarlig for et område vi skulle
besøge dagen efter. Da vi sag i bilen og kørte indad i landet, gik det op for
mig hvad han mente da de snakkede om det møde de skulle til dagen efter. Jeg
spurgte indtil hvornår vi regnede med at ankomme til Matara og Banthe svarede
at det nok blev lidt over middag dagen efter. Så blev jeg jo nysgerrig på om
hvor vi skulle sove og sådan for jeg havde forstået det som at vi skulle køre
direkte. Banthe forklarede at vi skulle sove i hans forældres hus, et nyere
opført hus som skulle være rimelig stort.
Efter en længere køretur igennem små landsbyer og af krogede
veje med palmer ind over vejen, og nogle meget gamle veje, kom vi frem til
huset, eller vil nærmere kalde det et mindre palads, det var et meget stort
hus. Omringet af palmeskov og en stor indkørsel med gadelamper. Da det nu var
deres private ejendom ville jeg ikke tage for mange billeder da jeg lidt følte
at det var underligt, men fik da knipset lidt hist og pist for at kunne huske
stedet.
Dagen før havde de holdt en form for messe for at mindes og
ære forældrene, så alle Banthes søskende var i huset da vi kom. Messen havde
fortsat hele natten og nogle af dem havde ikke sovet overhoved, så de hang lidt
og så søvnige ud nogle af dem. Det var rigtig hyggeligt med et så stort hus
fyldt med mennesker, unge som gamle, alle sammen enten i familie med eller
venner til Banthe.
Efter et lækkert måltid hvor jeg, for første gang i sri
lanka, fik pølser som smagte virkelig godt. Begyndte det at regne så småt og vi
satte os ind i den store stuen, hvor alteret som var blevet brugt til messen
også stod. Der sad vi og småsludrede lidt om alt og intet, fik snakket med hans
bror som har en butik i Colombo hvor de sælger IT og IT ydelser. De havde
umiddelbart ikke brug for hjælp til noget, havde ellers sagt at de bare skulle
sige til, så måske hopper jeg forbi butikken en dag.
Jeg satte mig ud for at se og høre regnen ude foran huset på
den store terrasse, Banthe fulgte efter og satte sig ved siden af mig. Vi fik
en lang snak om kulturen i Sri Lanka, Buddhisme, om det at blive og være munk.
Jeg kom meget tættere ind på Banthe den aften og lærte hans person og holdninger
til nogle ting som jeg sætter pris på. Det er sjovt at tænke på min situation
den aften, sad omringet af jungle, i et kæmpe hus, i silende regn og snakkede
med en munk om kultur og religion. Det var frigørende og som jeg har oplevet
mange stedet i Sri Lanka, kærligt på anden måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar