Dag 35 - Hygge

Den søndag stod jeg tidligt op for at tage over til Veherahena templet. Efter morgenmaden tog jeg mit kamera i lommen og hoppede over til templet som ligger små 300 meter væk, nærmest på den anden side af vejen.

Det var et virkelig flot tempel, med den store Buddha statue som kronen på værket. Der var dog også nogle boder eller butikker af en art som solgte ting og sager, det kom lidt bag på mig at sådanne kommercielle ting havde et indtog i et tempel. Da jeg kom ind var der en munk der kaldte mig til sig og havde gjorde tegn til at jeg skulle smide mine sandaler, jeg vidste godt at de skulle af, jeg kunne bare ikke finde ud af hvor, men var tydeligvis gået for langt ind. Jeg lagde dem ved en vandpost, hvor man typisk gør blomster klar og vasker hænder tror jeg, der stod ikke andre, men det var også tidligt så jeg var nok den eneste turist der.

Gik lidt rundt og kom hen til en lille bygning, ved siden af det hellige træ, hvor der stod en mand og kaldte mig til sig. Inde i den lille bygning sad en yngre munk med noget hvid snor, han bedte mig om at modtage deres velsignelse og jeg fik et stykke snor om håndledet mens munken sagde nogle få ord. Efterfølgende bedte de selvfølgelig om en lille donation, men det er nok meget normalt for sådanne steder.

Det var en dejlig varm morgen og jeg gik en tur rundt om templet, der var en større bygning med en stor åben sal, hvor der stod en ældre munk og underviste/talte til en stor mængde elever. Jeg tror det var Dharma(undervisning om Budisme og Buddha), men var ikke helt sikker, det var jo søndag så det var meget sandsynligt. Der var en mindre springvand som desværre var slukket og lignede at det ikke rigtig blev brugt. Det var på bagsiden af templet, så jeg ved ikke om det var fordi de ikke kunne kører der økonomisk og derfor fokuserede på det større oppe foran statuen.

Bagsiden af templet

 

For at komme op omkring den store Buddha skulle man først ned under den, igennem en mindre labyrint af små gange. Der var malerier på alle vægge langs de smalle gange, det var historier og fortællinger om Buddha. Ved indgangen til gangene stod en man ved et skilt, hvor der stod at alle udenlandske gæster skulle betale 200 for at kommen ind, disse penge ville så blive brugt udelukkende til vedligeholdelse, jeg syntes det var en fin måde at gøre det på. Man kan også vende den om og sige at det burde være valgfrit da dette bryder lidt tankegangen med religionen som jeg ser det.

En af gangene

Den bygning som bygget rundt om statuen er i flere etager, nogle med udsatser man kan gå ud og komme helt tæt på statuen. Det skulle være den største Buddha statue i Sri Lanka og den 3. eller 4. største i verden. Udsigten udover marker og templet var fantastisk, man fornemmede at den store Buddha kiggede ud over det pragtige land. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om de overhoved rengjorde den, og hvis de gjorde hvordan og hvor ofte. Man kunne godt se at rillerne på hans kåbe var godt snavset og revnerne imellem hans tær havde meget snavset vand fanget. Men ikke desto mindre et meget flot værk og i sandhed et besøg værd.

Efter min lille tur til Veherahena hoppede jeg hjem til det tempel jeg boede på for at hente mine ting, tage min afsked med de små munke og den rare ældre mand. Jeg fortalte dem at jeg tog afsted og ikke kunne sige hvornår jeg kom tilbage.

Jeg tog en tuktuk hen til Metta centeret hvor Kamilla var i færd med at undervise Dharma. Jeg havde ikke været til Dharma undervisning før så hun havde inviteret mig til at komme og se hvad det gik ud på. Da jeg kom, gik jeg ind til den store sal på centeret, der var samlet en del børn og unge som sad i aldersgrupper fordelt rundt i salen. Kamilla sad sammen med de ældste oppe på en scene som var en den ene ende, de sad og tegnede. Kamilla havde sat pigerne til at tegne Buddha og hans kone (før han blev munk og senere Buddha, havde han et andet navn, var prins, gift og fik en søn). Så jeg satte mig og kiggede på alle deres tegninger mens Kamilla fortalte mig historien, kort fortalt, om Buddha. Det var rigtig hyggeligt at sidde og høre historie mens alle sad og hyggede om deres tegninger, der var dog nogle afbrydelser da nogle af drengene i de andre grupper begyndte at kaste med viskelæder, men hvad kan man også forvente hvis de keder sig og der er så mange samlet et sted.

Det virker som om at det er lettere at snakke med pigerne på pigehjemmet, de er mere sådan snakkelystne, og så kan de også flere ord end de fleste drenge jeg er stødt på. Efter Dharma havde jeg lyst til is, og Kamilla spurgte om jeg havde lyst til at give is til alle pigerne. De kostede kun 20 stykket, så jeg tænkte det kunne være hyggeligt, og det gjorde vi så. Jeg nåede dog ikke selv at give dem til dem selv, da Kamilla skulle videre og jeg skulle følges med hende, men de faldt nok i god jord. Fik da også en selv, og Kamilla fortalte at hun ofte købte is til pigerne, de er 50 stk. så det er noget af en omgang, men det svare til 50 kr. så det er jo ikke noget der sprænger mit budget.

Kamilla skulle ind til byen og undervise, så vi fulgtes videre ind til Matara. Godt det ikke var mig som skulle undervise der på eftermiddagen på en søndag, var selv helt smadret, så kan kun forstille mig hvordan Kamilla havde det da vi skiltes.

Der var lidt virvar inde i Matara fordi præsidenten skulle komme på besøg, der var mere politi og på vejen hjem i bussen, kunne jeg se en hel ”hær” stå klar uden for byen hvor der også var sat nogle større flag op. Jeg mener han skulle besøge en lokal skole i området, det kan være den vi kørte forbi, han skulle være opvokset i Hambantota provinsen, så jeg gætter på at de er stolte når han kommer på besøg på de kanter.

Hjemme på hjemmet var elefantmanden(ham som bor i træhytten om natten for at skræmme elefanter væk) og hans kammerat i gang med at fiske fra vores kunstige sø, hvor der åbenbart er en del fisk. Jeg ved ikke om det var grundet oversvømmelsen fra et par dage forinden grundet regn. Men de fangede da en del og vi skulle have nogle af dem senere til aftensmad. Rangel stod for at lave dem, og jeg var lidt ked af at skuffe ham da jeg ikke kunne lide fisken, men han er frisk nok, så det var ikke noget han tænke over. Fik det lidt dårligt, han havde stået der i køkkenet alene og lavet dem, og var så stolt da han kom og sagde at der var mad og fisk.

Vi klikker rigtig godt mig og ham syntes jeg, vi har lidt af den samme humor. Men det er jo meget kropsprog når vi begge ikke mestre hinandens sprog, men hyggelig er han at være i selvskab med.