Blev vækket af Nimar og var rimelig træt da jeg
ikke var gået i seng i god tid. Da jeg væltede ud af døren kunne jeg se at
drengene var i gang med at læsse en minibus med deres ting, og pigerne skulle
også med. Jeg havde ellers fået afvide af Dilani at hende og Deshika først
ville tage af sted hen af eftermiddagen, men vi er jo i Sri Lanka.
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af
mig selv, drengene virkede glade, men jeg tror ikke det var gået op for dem
hvad der var sket og hvor usikker deres fremtid egentlig var lige på det
tidspunkt. Jeg ville så gerne give dem alle en ordentlig krammer, men det gør
man ikke rigtig der, så jeg måtte ”nøjes” med det sædvanlige klap på hoved da
de tog afsted og ”tilbad” mig en sidste gang. (Hvis jeg ikke har forklaret
tilbad, er det hvor de sætter sig på knæ bukker hovedet ned til ens fødder,
markere eller røre fødderne og samler håndfladerne igen og rejser sig op)
Ved ikke om det var søvn eller sørgmodighed,
men havde lidt våde øjne da de kørte væk. Det var ikke fordi jeg havde kendt
dem særlig længe, og de skulle jo nok komme tilbage snart, som jeg forstod det,
men jeg tror det er tanken om at de nu også skulle det her igennem.
Dilani sagde at hun også ville komme på besøg i
den nære fremtid, men lad os nu se hvad tiden bringer. Det har været nogle
hårde dage for hende som ansvarlig, jeg under hende at komme hjem og
forhåbentlig kunne sove og slappe lidt af inden hun starter på skole.
Så stod jeg der, uden drengene og med Dilani’s
afgang, uden nogen at snakke engelsk med. Nimar og Rangel, som den anden unge
mand hedder der også skulle være her, kunne ikke rigtig engelsk, så det var en
udfordring til tider.
Det var en meget pudsig situation som jeg fandt
mig selv i på det tidspunkt, nærmest alene ude på landet i et land hvor engelsk
ikke ligefrem var noget alle kunne snakke.
Tiden gik meget langsomt og bortset fra nogle
kraftige regnskyl, var der ikke meget jeg kunne lave andet end at løbe efter
mit vasketøj som hang til tørre. Nimar satte sig, som han havde gjort dagene
før, ude foran og jeg tænkte at jeg ville holde ham lidt med selvskab. Noget
jeg fortrød da han endelig begyndte at snakke til mig. Han var ubehagelig
direkte og spurgte om nogle meget personlige spørgsmål, sexuelle spørgsmål om
pigerne og mig, jeg fandt aldrig helt ud af hvorfor han var så direkte. Han var
det kun når det var mig og ham, da Rangel kom over snakkede han nemlig kun med
ham. Han var meget billedlig med sine hænder da vi ikke rigtig forstod
hinanden, men jeg kom da frem til at han var meget sex-fikseret og ville vide
ting om min krop. Jeg håber at han bare var nysgerrig på en dum måde, og han
var da også harmløs, men jeg håber ikke han er lige så direkte overfor f.eks.
andre udlændinge og specielt ikke piger.
Nimar skulle, heldigvis, tilbage til Matara om
eftermiddagen, og jeg sad praktisk talt og talte minutterne til han gik, havde
ikke rigtig lyst til at snakke med ham efter hans livlige forsøg på at høre om
mit sexliv.
Roen lagde sig hurtigt da det kun var mig og
Rangel tilbage. Mad-moren, som kommer tre gange om dagen, kom selvfølgelig
forbi og sagde hej, men så var det også det. Han virker meget flink ham Rangel,
han siger ikke så meget tror også han er lidt yngre end pigerne, men har et
venligt ansigt. Han er søn af en som Banthe kender mener jeg det var noget med.
Mit bud er at der går en uges tid, så er
drengene tilbage, eller dem der er tilbage af dem. Det er jo kun de seks
umiddelbart der skal tilbage til hjemme igen når der kommer nyt personale. Jeg
håber bare at jeg ikke går død i det hele nu hvor jeg skal underholde mig selv
i en hel uge herude. Inspektøren ville vist holde noget legedag med børnene på
den lille skole om mandagen. Håber det bliver til noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar