Dag 19

I dag i skolen havde jeg fjerde og femte klasse med den lokale engelsklærer. Skolen var lidt i krise da der manglede tre lærere grundet sygdom eller noget, så inspektøren havde nok at se til den dag. Jeg fik også mærket det på mig selv da jeg pludselig stod med en klasse alene, fordi engelsklæren skulle hjælpe med noget i en anden klasse. Jeg prøvede at fortsætte med det de var nået til i deres bog, men for det første var det fredag eftermiddag, for det andet var de ikke så gode til engelsk at de fangede mere end et ord af mine ellers simple sætninger, og for det tredje syntes de det var liiidt sjovere at afprøve deres engelskkundskaber af på mig med sætninger som ”whatsyourname”, som var det indøvet og i deres hoved et enkelt ord. Ikke at de ved hvad de tre ord står for enkeltvis, men blot at et svar på det ville være mit navn. Dette udartede sig til et mindre helvede da jeg samtidigt forsøgte at holde styr på klassen og forsætte undervisningen for de tre af eleverne som gerne ville høre mere om højre/venstre/ligeud (hvis man ikke har gættet kønnet på de tre elever, kan jeg afsløre at de havde langt hår alle tre). For at krydre min situation begyndte det at regne ned med små stykker skridt på mig og ned på klassegulvet. Dette er muligt da muren ikke går helt op, men når den når taget er der blot noget ståltrådsnet af en art som der snildt kan flyve ting igennem i den rette størrelse. Først prøvede jeg at ignorere det, men da jeg fik en i hovedet måtte jeg gå ind ved siden af hvor klassen, som jeg havde haft tidligere på dagen, sad uden lærer. Med tre lærer syge er dette nok uundgåeligt på en så lille skole, men jeg begriber ikke hvorfor disse seks børn ikke er blevet sendt hjem eller ud og lege, at have dem til at sidde og glo ind i en tom tavle er selvmord som mit klasseværelse var blevet et fint bevis på, med to håndfulde kridt.

Alt dette resulterede i at mange af drengene fik en over nallerne med en kvist, he jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, det så komisk ud da drengene skulle række deres hånd frem og få et smæld. Det så heldigvis sjovere ud end det gjorde ondt kunne man godt se på drengene, men det er åbenbart sådan de gør her. Inspektøren var også helt forlegen over at det var sket for mig, tror det er noget med at jeg er gæst og sådan der gjorde det værre end ”normalt”.

Moren tog videre i dag, hun har haft en forfærdelig hovedpine på det sidste og måtte tage til lægen i Colombo hvor hun bor for at blive undersøgt. Senere fik jeg afvide af Dilani at hun var blevet indlagt, men det lød ikke som noget seriøst. Jeg syntes dog at det er mega ærgerligt at hun ikke er her mere, hun var virkelig god til at hjælpe mig med sproget og så var hun bare hyggelig at snakke med. Hun sagde til mig, i morges før jeg tog i skole, at hun måske ikke kom tilbage grundet hovedpinen, men at hun gerne selv ville komme hvis der var mulighed for det og hendes sagde god for det.

Jeg blev færdig med undervisningsmaterialet, til min første it klasse som jeg selv står for, og en mindre guide om aftenen, i samarbejde med Chatuh som også har lovet at hjælpe mig da jeg nok får nogle sprog-problemer med de unge kid. Så må vi se i morgen om det kommer til at fungere.

Ha ha kan godt se at jeg skriver skiftevis i datid og nutid :P Ingen kommentarer til det tak ;)