onsdag den 30. januar 2013

Dag 17 - Fridag


Det var min ugentlige fridag, så brugte dagen på at indhente noget søvn ovenpå manglende strøm og utallige myggestik. Og med strøm hele natten og nyt myggenet var det en super nat og jeg fik sovet det meste af natten så jeg var meget udhvilet kl. 9 efter 9 timers søvn. Men det gjorde også bare at jeg ikke rigtig følte at jeg fik noget ud af min fridag før drengene kom hjem fra skole. Men jeg fik da vasket lidt tøj og mit sengetæppe, så lidt fik jeg da lavet.

Der manglede træ/brænde til køkkenet og ”komfuret” som bestod af tre sten som stod i en firkant som mangler en side, så man kunne sætte en gryde ovenpå, og så stikke grene og trækævle ind som brændte ind der hvor der ”manglede” en sten. Jeg gætter på at det er en meget ”normal” måde at gøre det på når man ikke har andet, men jeg havde ikke set det før så jeg syntes nu det var meget sjovt, og hjalp da også til når der skulle fyres op og sådan.
Der var et træ som var væltet lige ved siden af børnehaveklassen som vi har på hjemmets område. Først kom der tre drenge med økse og en stor kniv af en art. De begyndte at klatre rundt på træet og hakke løs i de halvstore grene som der kunne bruges. Så kom der 4 mere med en lille vogn, de begyndte at tage i mod på jorden og skære små grene og kviste fra. Jeg stod og prøvede at hjælpe til, men det var svært for det første at komme til, og for det andet ville de nærmest ikke lade mig hjælpe dem, for hver gang jeg tog fat, kom de og hev med eller helt overtog, for gud forbyde at jeg skulle få sved på panden. Det lignede en lille myretue af drenge som hoppede rundt om træet og stille og roligt fik nedlagt nogle fine stykker træ som de kørte tilbage til køkkenet. Jeg fik taget nogle gode billeder af drengen som hopper rundt på træet. (De er til at finde på min facebook indenfor et par dage)

Til aften prøvede jeg at forberede mig til de to IT timer jeg skulle holde om lørdagen og hver lørdag derfra fremover. Jeg sparede lidt med Chatuh som laver noget af det samme med små børn tre gange om dagen i vores computerrum. Så jeg kunne måske se hvad hun lavede og få nogle idéer, og jeg tror godt at det kan blive godt. Jeg skal bare lige prøve opgaverne af i morgen for at se hvor lang tid det egentlig tager at lave dem og hvordan de sådan føles.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar