Dag 10 - Første dag på den anden skole

Det var min første dag på den anden af de to skoler jeg skulle undervise på. Det er en lidt større skole og der er klasser fra 1 til 11 som de kalder det, så der var en del børn der da klasserne var på minimum 10-12 stykker som jeg så det (lige bortset fra en 11 klasse jeg havde i IT som bestod af 4 unge).

Det er svært at være energisk og klar på at gå i gang når de, også her, var sådan lidt i tvivl om hvad de skulle bruge mig til. Jeg sagde bare til dem at jeg jo var der for at hjælpe dem så de måtte jo sætte mig til hvad de ville. Så jeg fulgte en af lærende hele dagen, først til IT med en 4. klasse, så engelsk med en 3. klasse og til sidst IT med en 11. klasse.

Engelsk var en del sjovere i de to klasser, læren virkede meget pædagogisk og eleverne virkede klogere eller i hvert fald mere hug på at lære så de kunne en del mere end dem på den anden skole. Jeg håber at jeg kan tilføje begge skoler noget de kan bruge til noget, jeg havde en god samtale med læren om at hun nok primært så brugen i mig som en der kunne tale flydende med eleverne så de kunne høre udtalen og de kunne vende sig til at høre engelsk. Så jeg prøvede at snakke så meget som muligt også til børnene, selvom det var svært at blive ved når de til sidst bare sidder og kigger spørgende på dig fordi de ikke fatter et eneste ord jeg siger til dem. Men jeg syntes det gik godt og jeg måtte lige rose læren, som selvfølgelig blev glad for at høre at der var en udefra som syntes hun gjorde et godt stykke arbejde.

IT timen med de yngste var ikke noget at snakke om, det skulle lave en forside til et eller andet. Jeg gik så over til en gruppe drenge som sad og skulle lære at skrive på computer for første gang. Det var sjovt og udfordrende for mig at hjælpe dem med de nye bogstaver og hvordan man egentlig bruger dem. Det var også snyd for teksten de skulle skrive af fra var jo små bogstaver og på tastaturet er der jo kun store bogstaver. Så jeg lavede hurtigt en lille oversigt med begge typer og et ord at kende det på.

Både under IT og engelsktimen blev jeg ved med at prøve at huske hvordan jeg selv lærte det og hvad jeg kunne trække med over. Men de har jo faktisk endnu sværere ved det for de skal lære et helt nyt alfabet samtidig.

IT timen med 11 klassen var lidt spøjs, jeg kiggede på deres materiale og måtte stoppe op da hun begyndte at snakke om computersprog, programmering og HTML. I deres materiale, som er udarbejdet af staten, skulle de igennem assemply og VB kodning, kende til princippet med en database, oprette en simpel hjemmeside i HTML og kende til hvordan et servermiljø kan se ud. Jeg var målløs, ikke over indholdet for det var jo super for sådan en som mig, men at de sætter elever i 10/11 klasse til at lave sådanne ting er i mine øjne spild af tid. Det må være max 1 % hvis ikke mindre som nogensinde får brug for den slags viden, og så er programmering i VB og HTML noget man ikke lige lære i folkeskolen, det er en profession. Jeg spurgte hende om hun mente helt seriøs at hvis jeg hev fat i en 11. klasses elev at han/hun kunne genskabe eller genfortælle det de lavede. Det mente hun helt sikkert at de kunne, så jeg kunne jo ikke rigtig siger mere til det. Hvis jeg får overskud til det, kunne jeg godt finde på at tage en snak, hvis det er muligt, med deres undervisnings ministeriet eller hvad det nu er, om hvorfor de ikke lære dem hele office-pakken og gør dem vant til at bruge en computer som et simpelt kontorredskab og lad programmering og lignende være tilvalg i bedste fald.

Det var ellers nogle meget fine maskiner de har fået indkøbt/doneret, og de havde alle en lille ups til strømudfald.

Det sjovt som de lokale ikke er super gode til længere sætninger eller hvis det bliver for avanceret, men så forvirre de ofte mig med nogle, i mine øjne, avanceret ord eller i hvert fald ikke den lette version af det de vil forklare. Et godt eksempel er strøm, de anede ikke hvad jeg sagde da jeg snakkede om ”power”, de bruger ordet ”current” (kan ikke lige huske hvordan man staver det) men i hvert fald et mere specifikt ord end de behøver og dem er der mange af som sådan popper op og hylder mig ud af den, for jeg tør ikke følge dem på ordet jeg tror de siger fordi jeg går ud fra at de mener noget andet.

Sent på dagen kørte vi ind til byen til hospitalet, hvor en af drengene var blevet indlagt fordi han havde fået noget i sit øje. Han så ud til at være ved godt mod da vi kom ind til ham, han var blevet fulgt derind af vores mor tidligt om morgenen så jeg ved ikke hvor lang tid han havde ventet. Hospitalet var renere end jeg frygtede, men vi var også kun inde i starten og i et mindre lokale, så der kunne sagtens gemme sig sjove ting og sager længere inde. Men det virkede ellers fint og forholdsvis organiseret.

Til aften inden maden lavede drengene lektier som de gør hver aften, og jeg ville hjælpe dem da jeg havde set hvad de havde lavet i skolen og ja nu var jeg der jo så kunne det være at jeg kunne hjælpe dem med noget. Jeg satte mig ved en som skulle lave engelsk på 8. klasses niveau (det vil sige vores 7. klasse), så jeg var ved fint mod da jeg så opgaven. Han skulle lave ord som ”the dog”, ”John” og ”John and I” om til ”it”, ”he” og ”they”, så jeg begyndte at læse op og se hvad han selv kunne komme med af input. Men han var meget passiv og sagde kun de ord jeg sagde og kun de simple af dem som han kendte såsom hund. Så jeg prøvede at gå ned til at vise ham en mand og en dame og forklare ”he”, ”she” og ”it” osv. men jeg fangede ham slet ikke. Så jeg måtte hoppe over til moren for at spørge til råd om hvad de før havde gjort.

Moren fortalte mig at deres niveau var meget lavt og at de knapt kunne genkende bogstavet og slet ikke ord. Der gik det op for mig hvor lidt engelsk de egentlig kan, og at jeg måtte begynde helt fra bunden af. Jeg måtte vide hvor slemt det stod til så fandt den simpleste bog de havde, viste den til den næstældste dreng som går i 11. klasse og er 15 år gammel. Han kunne ikke læse ”The man”, ”The girl” og ”the boy” osv. uden hjælp, meget hjælp. Jeg aftalte med moren at jeg måtte starte noget engelsk ekstra undervisning for dem i den tid hvor de normalt har lektie-tid, for ellers vil de aldrig få lært så meget som at kunne forstå de få ting de kan ud fra hukommelsen. For de kan nogle ord og to-tre ords sætninger hvis de virkelig strækker sig, og det er så kun tre af dem(de tre ældste) der kan det.

Jeg glæder mig faktisk lidt til at gå i gang med at hjemmeundervise drengene, for så kan jeg bestemme materialet og hastigheden selv.