Dagen startede med at Kamilla kom og hentede mig i
tuktuk, og vi kørte ud for at få morgenmad. Kamilla viste mig et traditionelt
Sri Lankans sted som serverede morgenmad, og der var mange lækre ting. Deres
morgenmad virker meget engelsk inspireret, det består typisk af diverse pies og
pasteries, altså butterdej med diverse forskellige fyld, og samiosaer og
lignende friturestegte ting. Meget lækkert, men ikke det der ligner fuldkorn
havregryn, man kan dog vælge den traditionelle ris and curry som man åbenbart
kan spise både til morgen, middag og aften. Stedet var, som med de fleste andre
i Sri Lanka, nedslidt og de går ikke meget op i hygiejne.
Efter vi havde spist gik vi ud for at shoppe lidt ting
som vi/jeg skulle bruge, såsom en usb-dongle så jeg kunne komme på nettet. Lidt
tøj for at supplere min sparsomme garderobe med, og vi forsøgte også at finde
noget solcreme som åbenbart var sværere at finde end jeg troede det ville være.
Det vi fandt, var dyrt og i små tuber, jeg troede at det ville være nemt, men
de lokale bruger jo ikke solcreme så det giver lidt mening af det ikke lige var
noget de havde liggende på hylderne i større mængder og udvalg.
Jeg skulle have forlænget mit visum på det lokale immigrations
kontor(Department of Immigration), eller hvad det nu kan oversættes til.
Kamilla kunne ikke komme med ind, da hun var bekymret for at blive set, da hun
åbenbart har været der en del gange, og stadig var i landet på sit turist
visum. Hun advarede mig om ventetiden og jeg kunne godt se at der sad mange og
ventede da jeg kom. Systemet var lidt mærkeligt, først skulle jeg over til en
trunte som skulle give mig et stykke papir, så skulle jeg vente i den første kø
for at komme ind til en mand som skulle godkende dette. Kamilla havde advaret
om deres køkultur eller mangel på samme, og rigtig nok lige som jeg skulle til
at gå ind var der en anden som prøvede at liste sig ind foran mig, og da jeg
fik ind i lokalet, gik der tre andre med ind som stod i køen. De må være vandt
til det, for det generede ikke ham manden i hvert fald.
Efter det fik jeg et nummer, og så var det ellers bare at sætte sig og vente. Heldigvis var der en skærm hvor næste nummer stod på, Kamilla sagde at den var ny og sidst hun var der skulle man høre hvad en lav stemme sagde af numre hver gang. Efter 1 ½ time blev det min tur til at komme op og få godkendelsen og min kupon som jeg skulle over og betale i en anden kø, for så at komme tilbage og vente i samme kø igen. Det hele tog ca. 2½ time, så det kunne have været værre, men den sidste times tid kom Kamilla også op fordi hun kedet sig nedenunder, så var der en at snakke med.
Efter det fik jeg et nummer, og så var det ellers bare at sætte sig og vente. Heldigvis var der en skærm hvor næste nummer stod på, Kamilla sagde at den var ny og sidst hun var der skulle man høre hvad en lav stemme sagde af numre hver gang. Efter 1 ½ time blev det min tur til at komme op og få godkendelsen og min kupon som jeg skulle over og betale i en anden kø, for så at komme tilbage og vente i samme kø igen. Det hele tog ca. 2½ time, så det kunne have været værre, men den sidste times tid kom Kamilla også op fordi hun kedet sig nedenunder, så var der en at snakke med.
Vi tog tilbage til Barefoot for at spise frokost,
Kamilla fortalte at det havde eksisteret i 30 år og det var to englændere som
stod for det. Klientellet var hovedsageligt hvide, jeg ved ikke hvorfor men det
kan være at det bliver reklameret godt for i diverse rejseguides og lignende.
Da vi havde luft i "skemaet" spurgte Kamilla
om vi ikke skulle tage ud og se et stort tempel som ligger et stykkke fra
centrum Colombo. Vi hoppede på en tuktuk og så gik jagten ellers, for hun viste
ikke hvor det lå, og selve navnet på templet var heller ikke klart. Men efter
en 45 mins kørsel ca 16 km og en omvej eller to senere, fandt vi det endeligt,
vi havde ellers næsten givet op. Jeg tror at Kamilla spurgte mig om vi ikke
bare skulle køre hjem, 3 min før chauføren sagde at vi var der.
Vi lagde vores poser og sandaler i tuktuk'en og købte blomster som Kamilla ville ofre derinde.
Det var et flot tempel, når man trådte ind af døren til en a bygningerne blev man mødt af en kæmpe Buddha som stod fra gulv til loft og "hilste" én når man kom ind. Hvis man gik bagom ham, lå der endnu en kæmpe udskæring af ham på langs af hele rummet. Der var nogle borde, ud for alle Buddha statuerne, som man kunne lægge sin ofring på. Der stod både vand og kaffe, og så en masse blomsterblade.
Køreturen tilbage til centrum gik lidt mere smertefrit, men den endelige regning lød så alligevel på 1440 Rupees, men dette var så også for en tur på over 30 km og hvor han ventede på os mens vi gik rundt inde ved templet. (1440 SLR svare til ca 75 DKK, så nej det er ikke dyrt, men hvis du stiller det op imod en lokals løn i Sri Lanka, så hænger det næsten sammen med de priser vi har i Danmark)
Vi lagde vores poser og sandaler i tuktuk'en og købte blomster som Kamilla ville ofre derinde.
Det var et flot tempel, når man trådte ind af døren til en a bygningerne blev man mødt af en kæmpe Buddha som stod fra gulv til loft og "hilste" én når man kom ind. Hvis man gik bagom ham, lå der endnu en kæmpe udskæring af ham på langs af hele rummet. Der var nogle borde, ud for alle Buddha statuerne, som man kunne lægge sin ofring på. Der stod både vand og kaffe, og så en masse blomsterblade.
Køreturen tilbage til centrum gik lidt mere smertefrit, men den endelige regning lød så alligevel på 1440 Rupees, men dette var så også for en tur på over 30 km og hvor han ventede på os mens vi gik rundt inde ved templet. (1440 SLR svare til ca 75 DKK, så nej det er ikke dyrt, men hvis du stiller det op imod en lokals løn i Sri Lanka, så hænger det næsten sammen med de priser vi har i Danmark)
Vi tog ind til det sted vi fik morgenmad, de har en
baggård som fungerer som restaurant om aftenen. Her var det meningen vil skulle
spise og vente på Zeyana, men vi var stadig mætte efter den store frokost (vi
fik god dessert dertil) så vi sad bare og fik en cola mens vi ventede på at
Zeyana skulle komme efter hende arbejde. (Zeyana arbejde som noget hvor hun
fandt boliger til folk, lidt som en børsmægler, men hun solgte ikke noget, hun
fandt bare stederne) Jeg kom nok til at købe en lille Pommes Frites, men det
var kun fordi tjeneren blev ved med at spørge os om vi ikke skulle have noget
at spise.
Zeyana kom ved ni tiden, måske lidt før, men Kamilla var i hvert fald blevet træt, og vi blev enige om at vi ikke skulle for sent hjem fra den bar som Zeyana ville hive os med på. Det var hendes stamsted, og hun kom der næsten hver aften.
Hyggeligt sted som hedder Manchester, vi fik en enkelt øl, eller Kamilla gjorde ikke da hun ikke drikker som jeg har forstået det. Det var hyggeligt og lidt sjovt at snakke med Zeyana og hendes venner som alle var fra Sri Lanka og muslimer. Muslimer udgøre ellers "kun" ca. 14% fik jeg afvide af en af gutterne som var nyudlært tandlæge.
Zeyana kom ved ni tiden, måske lidt før, men Kamilla var i hvert fald blevet træt, og vi blev enige om at vi ikke skulle for sent hjem fra den bar som Zeyana ville hive os med på. Det var hendes stamsted, og hun kom der næsten hver aften.
Hyggeligt sted som hedder Manchester, vi fik en enkelt øl, eller Kamilla gjorde ikke da hun ikke drikker som jeg har forstået det. Det var hyggeligt og lidt sjovt at snakke med Zeyana og hendes venner som alle var fra Sri Lanka og muslimer. Muslimer udgøre ellers "kun" ca. 14% fik jeg afvide af en af gutterne som var nyudlært tandlæge.
Da jeg kom hjem havde jeg, til min store overraskelse,
fået en ny medbeboer. Ude på badeværelset gik en kakkelak rundt, og jeg var
ikke ligefrem vandt til sådan nogle, så jeg tænkte at jeg bare ville skylle den
væk. Jeg fandt så ud af at de der kakkelakker, de drukner ikke så nemt som edderkopper
derhjemme, så jeg måtte klappe den en (eller fire fem gange blev det nok til)
og fik smidt den i en skraldespand udenfor mit værelse. Det gjorde jeg fordi
jeg har hørt den der med at hvis én kakkelak dør, kommer resten til begravelsen.
Jeg ved ærlig talt ikke om det er sandt, men kan godt se det med at de kommer
fordi de kan lugte "kød".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar