Første Dag

Jeg må sige at det var en mærkelig følelse at tage afsted helt alene. Specielt da jeg stod og skulle checke ind i lufthavnen og resten af familien stod tilbage og kiggede på mig. Det var nok svære for dem at sige farvel til mig end omvendt, men mon ikke jeg får noget hjemve på et tidspunkt.

Flyveturen gik fint, Qatar Airways har nogle fine fly med egen skærm som man kan se alle mulige film og serier på. På begge ture (Danmark-Qatar og Qatar-Sri Lanka) havde jeg endda plads på begge sider af mig, da jeg havde valgt plads ud til gangen og der ikke var nogen på min anden side, på den sidste tur var det dog fordi den tysker som sad ved siden af mig, flyttede sig et sted hen hvor han også kunne sidde bedre.

Da jeg ankom til Colombo lufthavn i Sri Lanka, var jeg ved fint mod og på trods af at jeg kun havde sovet 2-3 time i alt på flyveturen (grundet spænding og min evne til at sove i et flysæde). Men da jeg trådte ud af ankomst-området og skulle til at finde Kamilla, blev jeg lidt urolig. Der stod en horde af srilankanere med skilte med navne på, og jeg vidste ikke om hun havde sendt en for at hente mig eller om hun selv stod der. Kamilla havde sagt at hun ville møde mig i lufthavnen, men da hun ikke stod der tænkte jeg at jeg hellere måtte kigge alle skiltene igennem, det var sjovt som de sådan hoppe rundt imellem hinanden, for at vise mig netop deres skilt når jeg sådan skimtede med øjnene, for at fokusere på enkelte skilte imellem alle de andre.
Men ingen af skiltene havde mit navn på, så jeg valgte at gå lidt væk fra virvaret, og satte mine ting ved et lille område med stole sat op foran et tv som viste cricket.
Jeg må sige at man alligevel står og tænker lidt over de jokes man selv (og ens storebror) havde sagt om at det hele jo kunne være et stort svindelnummer og så stod man der uden at kunne gøre noget. Men vil dog sige at jeg jo både havde snakket med Kamilla og David (World Volunteers) på forhånd og jeg havde Kamillas facebook, så jeg prøvede mere at holde fast i tanken om at hun nok bare var forsinket eller måske havde glemt at det var i dag. Jeg havde desværre ikke gemt hendes nummer på min mobil, men vidste at jeg havde det i min email-indbakke, så hvis jeg kunne finde noget wifi ville jeg kunne ringe til hende. Det kunne jeg ikke umiddelbart, og stod og overvejede mine muligheder.
Jeg kunne stå og se til da en hvid sorthåret pige kommer hoppende ind imellem mændene med skiltene, på tær og med søgende øjne. Hun kiggede rundt i ankomsthallen og jeg vinkede til hende. Jeg kunne heldigvis kende hende fra de billeder af hende jeg havde set på facebook.

Kamilla havde hendes veninde med i lufthavnen. Veninden hedder Zeyana, er lokal og bor i Colombo. Vi kørte i taxa fra lufthavnen og ind til Colombo for at finde det hotel jeg skulle overnatte på. Det var sjovt at se hvordan det, for mig, nye land udformede sig set fra inde fra en taxa. Det var lige så hektisk som jeg havde forstillet mig, men dog ikke så varmt som jeg havde troet. Vi fik endda taxachaufføren til at slukke for blæseren.

Vi fandt hotellet og jeg fik smidt mine ting ind på værelset, syntes det var lidt skummelt måden man kom ind og op på, men det var vist meget normalt, og forstanderen virkede flink.

Vi tog en tuktuk hen for at få lidt morgenmad et sted som mindede meget om noget Starbucks, med kaffe og sandwich osv. Det lå i et af de finere områder i Colombo, og prisen fulgte derefter. Rigtig lækkert, og rart med en god start efter lidt sådan start-forvirring fra min side af da der er mange nye indtryk.

Efter det tog vi ud og shoppede lidt, jeg skulle bruge nogle sandaler og kigge lidt efter nogle bøger. Vi var inde i et typisk center som havde det meste man kunne stå og mangle, så der følte man sig rimelig godt hjemme som dansker. Det skifter utrolig meget med store centre og bittesmå butikker, som f.eks. den vi købte simkort i, det kan åbenbart overalt. Alle butikker har også masserer skilte og bannere af alle slags, det er svært at se hvad butikken sælger eller hvad den f.eks. hedder, så jeg var imponeret over at de kunne finde rundt, men de havde jo sikkert været der mange gange før, og Zeyana var jo opvokset i byen.

Efter lidt indkøb, hoppede vi til deres ”hemmlige” sted i Colombo som de kaldte det. Kamilla siger dog at der er mange mennesker til hverdag så tror bare de mente hemmeligt som i at det sådan var deres sted. Der var mange hvide mennesker der, og en rigtig god stemning i luften i den gård som det mindre spisested lå i. Stedet hedder Barefoot og ud af til er det en butik som sælger tingeltangel, meget fint tingeltangel. Butikken har så en café i baggården. Der kører noget stille afslappende musik i baggrunden, forskellige stole-arrangementer, der står et stort træ i midten af gården hvor der hænger en klokke. Jeg kan varmt anbefale dette sted hvis man er i Colombo.

Vi tog ud til stranden efterfølgende, hvor jeg fik en lille øl og vi sad alle tre og hang lidt. De to piger havde været tidlig oppe for at nå til lufthavnen i tide (som de ikke engang gjorde, grundet transporttiderne ikke er til at regne med overhoved) så ja vi stenede og besluttede at vi nok skulle komme hjemad inden vi faldt i søvn til lyden af havet i forgrunden.

Hotelværelset var fint nok, der var varmt vand, som nok var en af de få gange jeg havde det. Stikkende i væggen kunne jeg bruge ved et lille trick med at trykke en pal ind øverst, der er tre huller og de to nederste er som dem vi bruger ”normalt” så det var jo fint. Det eneste minus var at lagenet var rimelig ulækkert med pletter og det hele, men det så ud til at have været, forsøgt, vasket så ja det var jo bare sådan det var. Man er meget træt efter en sådan dag kan jeg godt fortælle, men det var nu en god måde at starte på, og jeg følte mig i gode hænder med Kamilla som nærmest er blevet mere srilankansk end f.eks. Zeyana.