Fik mit skema på den større skole i dag, og det
så ud til at jeg ”kun” har tre forskellige klasser og ingen af dem er 10. eller
11. klasser. Jeg var også så uheldig at jeg har to timer om torsdagen hvor jeg
ikke har noget at lave, aner ikke hvad jeg skal lave mellem 10 og 12 i Sri
Lanka ude på landet. Og jeg ved ikke om jeg ”kan” tage min bærbare med og
arbejde på den, det kan være at jeg ikke kan lægge den et sikkert sted når jeg
så skal have time.
Jeg hjalp til i IT timen, hvor eleverne skulle
lave en simpel forside til noget projekt. Der sad en 4 drenge for sig selv ved
en maskine som var 5 år ældre end de andre, og jeg spurgte læreren om hvorfor
de ikke også lavede forsider. Hun sagde at for det første ventede de på at der
var plads ved de nyere maskiner, som rent faktisk havde Office på, og fordi de
ikke kunne håndtere hverken mus eller tastatur særlig godt så de skulle øve
sig. 5 drenge ved en maskine, klart de fik øvet sig. Så jeg spurgte om jeg ikke
kunne lave en time med dem hvor de kunne have en maskine hver og taste nogle
simple ting ind så de kunne vænne sig til at bruge maskinen og lære de engelske
bogstaver bedre at kende. Mange af eleverne på begge skoler, for ikke at sige
alle, har svært ved at genkende de engelske/latinske bogstaver så det er noget
jeg virkelig gerne vil øve med så mange som muligt.
Der var ”heldigvis” en lærer som var fraværende
den dag så jeg holdte en time med fire unge drenge i noget tastning på
computer. Jeg tog udgangspunkt i blindskrivning som jeg kan huske at min skole
havde timer i, og tænkte at hvis de fik kørt nogle bogstaver igennem stille og
roligt lidt af gange, kunne de måske begynde at huske dem. Det gik sådan okay,
der var én af dem, som også bor på hjemmet, som var rimelig god efter lidt
træning og kunne faktisk taste rimelig hurtigt og korrekt da vi måtte slutte.
Men de tre andre havde stadig svært ved nogle bogstaver og det så ikke ud til
at de blev bedre. Men jeg tror der er håb for en af de tre, og ja som læreren
sagde, kunne de to andre heller ikke genkende tegn på deres eget sprog så jeg
skulle ikke føle det som det største nederlag.
Der kom nogle gutter forbi i en ladvogn som
skulle trække nogle ledninger til el, og jeg så mit til lige at høre om de ikke
kunne se på det relæ som slog ud hele tiden. Da de kørte kom Dilani glad over
til mig og sagde at de havde lavet et eller andet så nu skulle det virke. Jeg tænkte
”helt sikkert” og måtte lige se om de havde skiftet den eller hvad der havde
været galt. Jeg finder så ud af at de har taget den fra og at den del som slog
ud sidder nu uden nogle ledninger i sig, og går ud fra at de har lavet noget
smart med de ledninger som så sad i den før. Nu er jeg ikke ekspert, men jeg
går da ud fra at den sad der for en grund og jeg vil nu nødig vågne op til ild
i hele hytten fordi der er gået noget overspænding i lortet, men lad os nu se
om det ikke bare er mig som tænker for meget over sådanne ting.
Da vi skulle spise, så jeg til min glæde at de
havde fået hentet brød til alle, som vi så skulle have i stedet for ris. Det
var meget tiltrængt og jeg var meget glad for at Dilani og de to andre havde
tænkt på mig og gjort det for at glæde mig. Jeg fik jo ris morgen, middag og
aften, så noget andet end ris var bare luksus og jeg blev da også meget mæt den
aften. Plus de havde købt ananas marmelade, det smagte herre godt, har ikke
fået eller set det før men kan da varm anbefale det.
Under middagen snakkede vi også om min dårlige
søvn, og om mine mange myggestik. Moren sagde at hende myggenet ikke var så
hullet som mit og vist nok også lidt større, så vi byttede.
Efter aftensmaden hoppede pigerne og jeg ned i
computerrummet for at forberede nogle opgaver og Dilani, som er noget manager/forstander
lige nu, skulle lave noget regnskab. Jeg skulle lave min liste af engelske ord
færdig som Chatuh så skulle finde ord på Sinhala som havde samme udtale, for at
drengene på den måde måske kunne blive bedre til at udtale og finde de rigtige
bogstaver når de skulle stave og udtale engelske ord.
Chatuh spurgte om jeg ikke ville vise hende det
jeg lavede med de unge på skolen, så hun også kunne øve sig i at skrive på
tastaturet. Så jeg kørte nogle af de samme ting igennem med hende og hun var
sku meget god. Som man nok kan forestille sig, er det meget sjovere at
undervise nogen som rent faktisk er interesseret og gerne vil lære. Så hun kan
nu a til l, altså den midterste række på tastaturet og vi arbejder videre i
løbet af ugen med resten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar