Tredje dag

Vi skulle mødes kl 6:15 ude foran der hvor Kamilla sov (Zeyana's lejlighed), så vi kunne nå at være i lufthavnen inden Kamilla's veninde Naiomi landede. Inden da skulle jeg dog lige diskutere med ham der drev hotellet, om hvor hvidt han havde fået sine penge eller ej. Han havde luftet dette aftenen forinden, hvor han også viste mig ud til en ATM hvor jeg tænkte at jeg ville hæve nok til at betale ham hvis der nu skulle havde gået kuk i noget. Det gjorde bare min nattesøvn bedre velvidene at jeg kunne betale ham inden jeg tod afsted så tidligt så der ikke kom for mange forsinkelser. Det endte da også med at han fik snakket med Kamilla om morgenen og han fik forklaret at betalingen var sket via et andet selvskab og vi havde booking nummer, så alt var umiddelbart i orden.
Jeg tog min store taske på ryggen og min lille taske i hånden og gik ud på vejen. For at holde tidsplanen og ikke komme alt for sent til Matara, tog vi al vores bagage med til lufthavnen så vi ikke skulle hente det senere.

Byen var meget levende kl 6 da jeg forlod hotellet og satte mig ind i en tuktuk. Chauføren havde da også været i gang i en halv time ca der. Vi fandt Jawatta Garden hvor Kamilla stod og ventede, vi var kun få minutter bag tidsplanen. Tog samme tuktuk videre til bus-holdepladsen hvor vi skulle med bus til lufthavnen, der var fin plads i bussen da vi kom men vi blev så nødsaget til at betale for den plads vi spærede med min store taske.
Busturen til lufthavnen tog godt 45 min, og jeg sad ganske fint, taget i betræktning af bussens størrelse og at jeg fik kold luft lige i nakken. Den kolde luft havde været rigtig fin normalt, men lige den morgen var vejret køligt. Der spillede lokal radio sådan rimelig højt i hele bussen, så man skulle ikke være bange for at falde i søvn.
Da vi ankom til lufthavnen var vi i god tid og vi satte os hen for at vente et sted hvor vi kunne se Naiomi komme ud. Jeg købte en lille saftevand af en art et mindre spisested lige tæt ved, den smagte sådan okay men der var nogle sjove afmærkninger på flasken af der hvor kapslen havde siddet. Det er så derfor de altid giver et sugerør med siger Kamilla, hvilken var rart lige i den situation.
Der gik et godt stykke tid før Naiomi kom ud af lufthavnen, hun havde åbenbart sovet i flyet da de udstak et stykke papir hun skulle udfylde. Lidt mærkeligt at de ikke bare havde ligget det hos hende eller vækket hende hvis det nu var så vigtigt. Men hun kom ud og vi tog en tuktuk, den lille kilometer eller hvad det var, hen til busholdepladsen, hvor vi skulle på en bus til Matara.

Vi fik noget ris and curry til morgen/brunch på et lille spisested på busholdepladsen i Colombo. Tallerkenerne var pakket ind i film og de var vist ikke vant til at man spurgte om en ske til at spise med. Maden var god og fin, og jeg valgte at spise med ske denne gang selvom Kamilla sagde at den slags mad altså normalt indtages med fingrene. Jeg lovede hende at jeg nok skulle prøve de senere, men det var ikke lige til at overskue der.
Busturen til Matara var lang og dræbende, jeg fik ondt i ben og balder, men det gik og vi havde en pause halvvejs/efter lidt over 2 timers kørsel, hvor man lige kunne strække ben, få lidt at drikke og gå på toilet hvis man havde brug for det.
Vi prøvede alle at sove på turen, men tror kun vi sådan halvsov allesammen, for lydene af mortoren eller hvad det var og den konstante tuden i hornet på bussen gjorde det ikke nemt at falde i søvn.

Da vi ankom til Matara tog vi en tuktuk som Kamilla havde fået bestilt, det var en fast mand af en art som hun/de brugte. Vi kørte ud og satte mine ting af på et tempel som egentlig var et større hus med tempel på øverste etage. Jeg smed mine ting ind på et fint værelse, og vi kørte videre hjem til Kamilla som har sit hjem på et pigehjem (Metta Youth Center). Pigerne var selvfølgelig meget generte over at en mand, og så oven i købet en hvid mand, kom på besøg. De vimsede rundt og var ikke meget for at komme og sige hej. Men fordi jeg kom med Kamilla kom de jo over til hende da hun jo havde været væk et par dage. Det var lidt svært for mig at kommunikere med dem da de ikke er så stærke i engelsk og jeg ikke kan Sinhala (endnu), men det var hyggeligt at se hvordan et sådannet sted så ud og jeg kunne genkende det fra deres hjemmeside. Jeg troede faktisk oprindeligt at det var der jeg skulle være, men det var det så ikke.

Jeg blev afhentet af deres faste tuktuk-mand som kørte mig hjem til templet. Da jeg kom op til den stue som ligger før mit værelse, og som høre til alle værelser på den sal jeg var på, stod der mad klar til mig som Malid og en af de små munke havde sat frem til mig. Det var meget lækkert med nudler, æg stegt på panden, karry med linser og noget chili blanding af en art. Jeg kunne endnu ikke drikke vandet fra hanen, så jeg måtte gå tørstig i seng, da jeg ikke havde husket at købe flaskevand.