Dag 34 – Bådtur

Stod op kl. lidt over fire for at være klar til den tidlige afhentning. Der ville blive serveret morgenmad på båden, så det skulle jeg ikke tænke på, så havde god tid da jeg endelig kom op og i bad. Jeg var klar og ude kl. 5 og så var der ikke andet for end at vente og håbe at de havde forstået hvad jeg mente med hensyn til afhentning. Lidt forsinket kom der en tuktuk ud af mørket længere oppe af vejen, og så tidligt på morgenen på en lokal vej, måtte det være min og ganske rigtigt. Jeg var meget glad for at se ham, vidste ikke hvad jeg skulle have gjort hvis han ikke var kommet.

Det var noget af en tur vi skulle, Mirissa ligger et stykke ude fra Matara, men det gik raskt uden så mange andre på vejene. Undervejs fik jeg ringet til det bureau vi skulle med for at få adressen, de spurgte om jeg havde en chaufør, og han fik så røret. Det var mere afslappende at køre der tidligt om morgenen, der var få mennesker på gaderne så man blev ikke nedstirret så meget, og det var køligt så man kunne sidde og blive luftet lidt.

Det første jeg lagde mærke til da jeg ankom til det hotel som stod for bådturen, var at jeg nok ikke var den eneste dansker der skulle med. For det første hang der ”Tjæreborg” skilte i receptionen og dem foran mig snakkede dansk (døh). Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med lige at hilse og sådan, de var en klassisk familie på fire på tur rundt i Sri Lanka, tror de var fynboere. Lige pludselig følte jeg mig meget som turist og jeg det var egentlig lidt befriende på en mærkelig måde. Måske er det fordi at jeg så giver mig selv lov til at tænke lidt mindre over hvad jeg gør og siger, fordi jeg tænker at jeg ikke behøver at være det eneste gode eksempel.

Kamilla kom lige før vi skulle afsted, og vi fik os en hurtig kop te uden bagved ud mod stranden som lå op til hotellet. Det var et rigtig lækkert område med en lækker strand. Var dog rimelig skuffet over at deres te var teposer som man kunne købe i supermarkedet. Tænker bare at nu man endelig var i et land hvor en fjerdel af deres eksport udgøres af te, at der ville være lidt mere fokus eller kræs om det.

Vi blev kørt derud i hold af 4-7 personer i henholdsvis en større personbil og en minivan af en art. Jeg sad forrest og chaufføren var en ung mand som fortalte lidt om havnen da vi kørte igennem. Der var total prop da vi skulle forbi alle fiskerne og helt over til den bagerste ende af molen. De var i gang med at losse af og der lå fisk over det hele, og midt i det hele holdte vi og prøvede at mase os igennem. Jeg spurgte om vi ikke bare kunne gå da det synes hurtigere, men chaufføren sagde at det alligevel var et stykke ude og at vi ikke ville kunne kende båden. Det var en fantastisk autentisk atmosfære og trods virvaret, nød jeg at sidde midt i fiskernes fangst og de handlendes råben.

Båden var en mellemstor båd med en ekstra ”etage” på hvor man kunne stå og få et lidt bedre udsyn. Vi hoppede om bord og fik en redningsvest hver og en pose med vores morgenmad. Morgenmaden bestod af 1 liter vand, to ”sandwich” som var toastbrød med ost (kun ost), ananas, et lille stykke kage og et æg.

Turen ud var skøn rolig og med en lækker udsigt, med solen ind fra siden kunne man se mere og mere af kysten og misunde de folk som boede ud til der hvor vi sejlede. Kamilla og mig så specielt fire ens huse, som jeg går ud fra man kunne lege eller ligene, de så rigtig flotte ud og med baghaven lige ud til kysten i en god højde så udsigten må være helt vidunderlig.

Da vi var kommet godt derud af, efter måske 40 minutters sejlads, kunne man høre at der skete noget, og vi hoppede op foran hvor man kunne stå at se ud over vandet. Det var en stor flok ”spinning” delfiner som vi sejlede bagved, det var sjovt at se så mange og nogle af dem hoppede op og lavede en saltomortale, deraf navnet ”spinning”. Jeg havde helt glemt at der rent faktisk stod i min guidebog at der også var chance for at se delfiner, så det var en glædelig overraskelse og med resten af dagen taget i betragtning var det fedt også at se dem nu man var der. Efter lidt tid, begyndte den store ”jagt” på hvaler, der gik to yngre mænd rundt på båden og spejdede efter hvaler. Da de, eller andre så noget, satte de fuld fart på båden og så var det ellers med at være hurtig både med øjne og kamera hvis man skulle have et glimt. Det var fantastisk at opleve hvaler så tæt på, men det var jo ikke meget man kan se af dem, de skyder vand op et par gange og så går de jo ned igen. På vej ned kan man så se halen vippe op. Det var de mindre ”Sperm Whales”, og jeg håber de har et pænere navn på dansk. Håbede meget på at se blåhvaler, men dem var der desværre ikke nogen af. Når en hval var dykket igen, ventede man så på at det så en ny, og sådan blev de ved et par timer. I tiden imellem kunne man så slappe af på både og nyde at det var lækkert vejr. Jeg har altid godt kunne lide at sejle sådan, har dog ikke prøvet det så meget, men det mindede da mig om en tur jeg havde ud med nogle gutter oppe i Gilleleje havn. Vandet mod siden af båden, solen i øjenkrogen og så lige ham den lille dreng som kaster op udover rælingen. Der var to andre som jeg så kaste op, vi fik ellers søsyge-piller da vi startede. Kamilla spurgte om jeg blev søsyg, det gør jeg umiddelbart ikke, men tog en for en sikkerhedsskyld.

Der var utrolig mange som faldt i søvn og sov på utrolig meget af turen. Kamilla associerede det med at båden vuggede dem i søvn, og det var nok ikke meget galt, det kombineret med den tidlige afgang gjorde det svært for mange. Jeg må også sige at hvis jeg sad helt stille og tilbagelænet, nikkede jeg også med hovedet og på vej hjem prøvede jeg også at sove lidt.

Det var en sjov oplevelse og det er jo svært at tvinge hvaler frem, når de jo bare svømmer rundt som de behager. Men en dyrere fornøjelse for 10 sekunder per hval som var svære at se, og nok ikke noget jeg ville gøre igen.

Da vi kom tilbage fra bådturen, satte vi os i hotellets restaurant for at få noget frokost. Vi sad samme sted som vi gjorde om morgenen og havde en god udsigt ud over stranden. Desværre kunne vi ikke få rice and curry fordi køkkenet var i gang med at gøre klar til deres store buffet, og der ville gå 40 minutter, det kunne Kamilla ikke vente på da hun var meget sulten, så hun fandt noget pastaret og jeg tænkte jeg ville prøve at se hvordan de ville lave en pizza. Det var ellers ærgerligt for Kamilla sagde at de havde en rigtig god rice and curry, og jeg havde ikke fået det andet end på hjemmet og ville gerne se om der var meget forskel eller om det var det samme.

Efter vi havde bestilt fik Kamilla øje på en af hendes venner fra Sverige. Han slog sig ned sammen med os og jeg fik hilst og snakket med ham. Han havde, sammen med sin mand, indsamlet en god sjat penge hjemme i Sverige, via en facebook-gruppe, og så havde de ellers taget til Sri Lanka for at se på projekter de kunne starte og/eller hjælpe med. De havde startet et musikprojekt hvor de tre gange om ugen, efter skole, havde børn inde for at spille og synge. Han(Andreas) fortalte at det var en rigtig god måde at styrke børnenes selvtillid og han fortalte at man tydeligt kunne mærke hvordan børnene havde åbnet mere og mere op. Det var fedt at høre hvordan man kunne gøre det og hvordan man også kan hjælpe, men det var ikke uden problemer. De havde udfordringer med systemet, både de lærere som skulle undervise og stedet de lejede sig ind som gerne vil have indflydelse, mere end Andreas syntes var passende. Jeg blev meget inspireret af at høre om hans projekt og hvordan de også havde været ude og prøve at støtte andre steder finansielt. Det kan godt tænkes at jeg vil snakke mere med ham når jeg kommer hjem, han skulle også til at arbejde i København, så måske kunne jeg snakke med ham næste gang de skulle lave noget ligene.

Kamilla skulle hjem og undervise og jeg fulgte med for at se hvordan det foregik. Da vi kom hjem til pigehjemmet fandt hun så ud af at der ikke var kommet nogen til undervisningen, så vi slået os ned på hendes værelse så jeg kunne køle lidt af under en loftblæser. Pigerne på hjemme kom og spurgte om jeg ikke ville spille volleyball med dem, så vi hoppede ud i haven for at spille lidt bold i solen. Jeg fik det godt nok varmt, ikke så meget at selve spillet, men stod lige i eftermiddagssolen og kogte, mens pigerne samlede sig rundt om Kamilla som sad på sidelinjen. De var meget nysgerrige om havde åbenbart en masse spørgsmål som de ville stille mig, men de er ikke så gode til engelsk så de spurgte Kamilla i stedet, men hun kunne jo ikke svare på det meste, så det blev sådan lidt frem og tilbage. Det var rigtig hyggeligt at være der, pigerne er rigtig søde og der er en god stemning, i hvert fald når jeg er der. Forstanderen blev dog lidt sur på Kamilla da han troede at jeg skulle sove der og fordi jeg var inde på deres inderste område. Men det har jeg været før og Kamilla kender godt reglerne så, som hun også selv kom tilbage og sagde, forstår man ikke lige hvad hans problem var.