Jeg kunne ikke sove natten før da jeg havde en
slem hovedpine. Vejret havde været meget varmt og jeg havde været lidt aktiv,
så Dilani sagde at det nok var derfor. Jeg drikker også for lidt vand, det er
som om det bare forsvinder, sammen med maden, jeg tisser kun én gang om dagen
og ja det andet måske hver tredje dag.
Men i hvert fald lå jeg der og kunne ikke
rigtig finde ro i kroppen, da jeg hørte nogle snakke udenfor, og klokken var
lidt i 2, så jeg syntes det var lidt mystisk, men jeg kunne genkende Dilani’s
stemme så skrev en sms til hende. Hun svarede ikke, men jeg tænkte at det nok
bare var nogle problemer med strømmen eller noget, og jeg gad ikke hoppe ud af
mit myggenet for at skulle ind igen. Så lagde mig til at sove, eller fortsatte
med at prøve. Min manglende søvn gjorde også at jeg var nødsaget til at lægge
mig syg på dag 25 da jeg stadig havde lidt hovedpine og havde sovet et par
timer max.
Da jeg stod op var Banthe kommet og der stod en
del mennesker ude foran min dør, da mit værelse ligger lige ved siden af
kontoret i hovedbygningen. Det var nogle af drengenes forældre som var kommet
fordi 6-8 af drengene var taget afsted midt om natten, på cykel og uden lys
havde de cyklet ca.10 km ud til en af drengenes bedstemor. Vejene er ikke
oplyst og Dilani var, forståeligt nok, været helt ude af den og havde ikke
sovet meget om natten. Politiet havde fundet drengene hos bedstemoren ved 3
tiden, som jeg forstod det havde de fået en liste med adresser på forældre og
familie i nærheden og så bare startet fra en ende af. Der er åbenbart en meget
seriøs sag for politiet, og da drengene blev fundet blev de også kørt direkte
til politistationen, hvor de skulle blive til dagen efter.
Jeg fik forklaret at det var grundet noget disciplinering
at drengene må have fået nok eller hvordan man skal sige det. Men som Banthe
siger skal der jo opdragelse til, og når man har 12 unge drenge må man ikke
slingre, så der kan nogle gange virke som hårdt eller for meget, men jeg tror
også at det er nødvendigt langt af vejen.
Det resulterede i at der var en mand som hjalp
til mens Dilani var rundt og havde travlt. Det var en som Banthe havde med, og
jeg gætter på at han er en som hjælper til når der er brug for en mand. Han
kunne desværre ikke engelsk, men han virkede rigtig flink. Han kom også med da
han så jeg tog med drengene ud for at spille cricket i haven. Det var helt
hyggeligt at spille med de små, og fordi de ”kun” var 6, kunne man ”snakke” med
dem meget bedre. Det er utroligt hvor meget mere overskueligt det hele ser ud
når der lige er det færre som løber rundt. Så genovervejer man lige hvor mange
børn man egentlig selv vil have når det kommer dertil :P
Jeg brugte lejligheden til at få snakket med
Banthe om mine bekymringer for undervisningen på skolerne og om der ikke var
andre ting jeg kunne hjælpe med. Jeg ved han har et værksted i Colombo som står
for reparationer af Metta’s computere og hvis han får nogle maskiner som ikke
virker for en billig penge eller gratis så smider han dem derind så kigger de
på dem. Så vi snakkede om at jeg kunne tage derind en weekend og se hvad de
laver og se om jeg kan komme med nogle forbedringer og give dem nogle tips til
hvis der var noget de ikke kunne finde ud af. Han havde også noget program i
området som han ville kigge på om jeg kunne hjælpe der også. Vi snakkede også
om at ændre den it-undervisning jeg ville kører om lørdagen til at være for
lærere og måske i hverdagene hvis dette passede bedre med lærerene. Hvis jeg
kan lave nogle gode programmer for undervisning af lærerene, kan de måske bruge
det jeg lærer dem til at undervise eleverne, og så går jeg den vej i stedet for
at jeg skal undervise unge som ikke forstår mig. Jeg kan mærke på mig selv at
det var bedre for mig at gøre sådan, så jeg håber vi kan rykke rundt på det
hele så det bliver mere i den retning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar